I sommerfuglen må børnene ikke medbring eget legetøj fra hjemmet. Dette har vi valgt, da medbragt legetøj kan skabe konflikter børnene imellem og der går ofte meget tid på at trøste børnene, hvis deres legetøj er forsvundet eller går i stykker.
Samtidig er vi også forstående for at medbragt legetøj skaber en rød tråd for det enkelte barn fra hjemmet-institutionen. For mange børn er deres legetøj også en tryghedsbase.
For at skabe et tryghedsobjekt for barnet, har alle børn deres egen lille Bamseven på stuen, som er tilgængelig for dem og de kan tage frem efter behov.
Ligeledes oplever vi at andre børn er opmærksomme på, at hvis en af deres kammerater har det lidt svært og er ked af det henter de Bamseven til barnet.